Cairngruppen i Danmark | Nyheder og Aktiviteter




Cairngruppen øst havde fornøjelsen af at invitere din cairn og dig til en rigtig hundedag. Vi havde fået den enestående mulighed at kunne tilbyde alle cairn terriere, at de kan få afprøvet deres jagtlige egenskaber - på et indhegnet areal. Aktiviteten hedder Lure coursing og er en kunstig harejagt. "Haren" trækkes over marken, og hunden forfølger sit bytte, afsted går det over stok og sten. En enestående mulighed for at se vores vidunderlige race for fuld udblæsning!

Lure Coursing 29.4.2006

 





Cairngruppe øst havde inviteret til hundedag i Gadstrup, hvor det skulle prøves af om cairnerne stadigvæk var i besiddelse af deres medfødte jagtinstinkt og dagen blev en stor succes, selvom der var nogen ventetid, som blev taget med godt humør, da de mails der var sendt til dem der først skulle komme kl. 14 oo ikke var kommet frem, så alle mødte kl.10 oo. Vejret var med os, det var godt udevejr hele dagen, regnen som var lovet hele dagen kom først en time efter vi var færdige.  Jeanette  Clausen  hundene op i hold, så når 6-7 hunde havde løbet  viste hun hvordan man kunne aktivere sin cairn derhjemme.



Jeanette havde lavet væddemål med nogle fra Myndeklubben, som mente at cairnerne ikke kunne klare dette løb. Hun mente at mindst 15 ville gennemløbe banen der var omkring 300 m lang og det var ikke hundene der havde problemer, men ejerne skulle selv trække ´haren´ tilbage til start og det var et så stort problem for mange, at baneledelse var bange for at nogle af dem ville gå i koma når de bagefter skulle gå de 150 m ud af banen, så de fik lov til at stå og puste ud mens den næste hund løb.



Det var en fornøjelse at se vores hunde spæne af sted, nogle steder kunne man kun se ørerne stritte op af græsset. Ud af 37 cairner fuldførte de 28 i fin stil og blev godkendt af dommerne. De mente at med noget træning ville mindst 1/3 af deltagerne kunne deltage i væddeløb på banen i Hedehusene. Vi fik ros for at vi være  disciplinerede så der ikke var nogen ventetid og var færdige 11/2 time hurtigere end end det var beregnet. Det er lidt sjovt at sidde med kritikerne af forløbet.  Tøvende start  pænt no kill. Ikke særlig interesseret. Kan ikke uden mor . Lidt tøvende i starten men derefter superflot. Meget fint, løb af sted med ´haren´. Der var et par hvalpe med, de løb ca. 100 m og fik bedømmelsen meget fint. Det var en dag vi på racens vegne kan være stolt af.



Vi håber at vi kan komme derned igen engang til efteråret..

Til foråret er vi inviteret til  at komme på en rigtig bane og afprøve hundenes evner.

 

Harry Lindberg