Min første Cairn
I 1947 fik jeg min første Cairn, og det skete efterfølgende: På det tidspunkt opdrættede jeg Schæferhunde og da jeg allerede dengang elskede at udstille, måtte man som udstiller døje meget Besværlige togrejser mm var en af ulemperne og da det altid dengang var "boksede" udstillinger, måtte man blive til den bitre ende, da stambøger,præmier mm først blev udleveret når udstillingen var ved at være slut. Publikum skulle jo også se hundene, om hvis placeringerne kunne læse på opslag på boksene Bemeldte dag i 1947 havde et forspil. På en todages udstilling i Forum i København havde jeg set en Caim for første gang Tiden skulle jo gå med noget efter at ens egne hunde var blevet bedømt, så jeg drev lidt rundt. En dame kom gående med en Skt Bernhardshund som skulle luftes. Lige da damen passereda mig kom der liv i rækkcn af hunde foran mig. Fløjmanden gøede, så overtog nr 2 vagten så nr 3 osv når den store hund var nået til dem. Der var vist 12 Caims ialt. Så satte de sig til at vente. Fløjhunden nede ved porten gav signal da den store hund kom ind igen og så gentog samme forestilling sig. Det der betog mig ved disse ukendte hunde var, at de ikke bare stod og gøede, men ville vide hvad de gøede af. Jeg spurgte mig for og fik at vide at den lille sjove hund hed en "Caimterrier" Min svigenmor, der boede i København gav middag for de tilrejsende Schæferhundefolk fra jylland og her fyrede min mand bomben af: Ved I hvad min kone ønsker sig i julegave? en Caimterrier: Ingen latter men en jysk opdrætter sagde Det ønsker jeg mig også, men så længe bømene er små synes jeg ikke vi har råd. Den følgende juleaften kom min mand ind til juletræet og gav mig en taske hvorfra et lille hoved stak op det var "Lenox Nico" der indtog vort hjcm han blev 15 år gammel og bortset fra 5 år hvor mit liv ikke tillod mig at have hund har jeg haft Cairn lige siden
Kate Ulff-Møller, Kennel Fettercairn