KRYPTOCHISME:

Kan defineres som en tilstand, hvor en eller begge testikler ikke er på plads i pungen. Oftest er testiklerne på plads inden hanhunden er 3-4 måneder, men i nogle tilfælde forbliver testiklerne i bughulen eller lysken. Er de ikke på plads ved 8-måneders alderen, må hunden betragtes som kryptochid.

Forekomst:

Kryptochisme er kendt hos de fleste racer, men ses hyppigst hos små racer:

Følgende racer er disponerede:


Terrier, Pomerain, Puddel, Dværgschnauzer, Chihuahua, Shetland Sheepdog og Gravhund.


Årsag:

Tilstanden er arvelig, men kan dukke op med generationers mellemrum. Den arvegang, som er bedst underbygget, er en enkel recessiv arvegang med kønsbundet manifestation, da det kun er hanhundene der har defekten. At arvegangen er recessiv betyder, at begge forældredyr skal bære genet for at give en kryptochid han. Det er hyppigst kun den ene testikel der ikke falder på plads, og det er i 2 ud af 3 tilfælde højre testikel.

Sygdom:

Testiklerne bliver i fostertilstanden udviklet fra nyrerne. Fra bunden af pungen går en vævsstreng (gubernaklet) ind til testiklerne. Hvis den mangler eller udvikles forkert, forhindres testiklerne i at nå ned i pungen. En anden årsag kan være en for smal lyskekanal.

Hvis begge testikler befinder sig i bughulen, er hunden steril. Er det kun den ene testikel, er sædkvaliteten som oftest nedsat, men ikke i en sådan grad, at hunden ikke kan formere sig. Årsagen er den, at temperaturen i pungen ligger nogle grader under ropstemperaturen,

og det er denne reducerede temperatur som er forudsætningen for normal spermieproduktion.

Sygdomsmæssige problemer ved kryptochisme:

Risikoen for testikelkræft er 10-13 gange så høj for en testikel i bughulen, som for en normalt placeret testikel. Testikeltorkvering, hvor der sker en afsnøring af blodtilførslen til testiklen i bughulen.

Symptomer på testikelkræft:

Da der oftest er tale om en Sertolicelle -tumor som er østrogenproducerende, vil der optræde en femininisering af hanhunden:

ï Indskrumpning af den raske testikel.

ï Symmetrisk hårtab.

ï Forhuden bliver slappere.

ï Vækst af brystkirtler.

ï Hunden afgiver en feminin duft, hvilket gør andre hanhunde interesseret.


Symptomer på testikeltorkvering:

ï Voldsomme, akutte smerter i bughulen. Tilstanden kræver akut operation,


Behandling af kryptochisme:

Kastration.


Hvis ejeren ikke er interesseret i en kastration, bør den ikke nedfaldne testikel altid opereres væk. Dette bør ske så hurtigt som muligt efter det er konstateret, at hunden er kryptochid.

Det er ikke muligt at massere en testikel på plads, hvis hunden er kryptochid.

Nogle hvalpe kan have en kraftig refleks i den muskel der kan trække testiklerne op mod lyskekanalen. De kan derfor se kryptochide ud uden at være det, og i de tilfælde vil massagen få musklen til at slappe af, så testiklen falder på plads igen.

Dette infoblad er udarbejdet af Dyrlæge Helle Busk, for Cairngruppens Sundhedsudvalg og

må ikke kopieres eller distribueres offentligt uden skriftlig tilladelse.