Ved vaginal prolaps eller prolaps af skeden forstås en tilstand, hvor slimhinden i skeden svulmer så voldsomt op, at den nærmest îfalderî ud af skedeåbningen.
Tilstanden opstår i starten af løbetiden og skyldes slimhindens reaktion på hormonet østrogen. I sjældne tilfælde (< 10 %) kan den også forekomme i slutningen af drægtigheden, igen pga. østrogens påvirkning.
Sygdommen ses primært hos de helt unge tæver i deres første, anden eller tredje løbetid og brachycephale (fladnæsede) racer er overrepræsenteret. Hos disse racer er der tale om en arvelig disponering, men arvegangen kendes ikke.
Sygdommen deles op i tre stadier.
Stadie 1: Der ses en øget opsvulmning af skedevæggen i forhold til det normale, men slimhinden er ikke synlig uden for skedeåbningen og tilstanden normaliseres, når hormonet progesteron, ca. i midten af løbetiden, begynder at stige.
Stadie 2: Slimhinden svulmer så kraftigt op, at der ses en mindre hævelse/udposning i skedeåbningen.
Stadie 3: Udposningen fra skedeåbningen er væsentlig større, og kan hos små hunde være på størrelse med en tennisbold eller større.
Behandlingen består i enten at fjerne østrogen påvirkning eller fjerne den fremfaldne masse. Skal tæven ikke bruges i avl, anbefales det at fjerne østrogen påvirkning ved at sterilisere hende med fjernelse af både livmoder og æggestokke, da sandsynligheden for det samme problem i næste løbetid er nærmest 100 %.
Ønsker man alligevel at bevare tæven intakt, og taler vi stadie 2, kan den fremfaldne masse behandles konservativt, dvs. at ejer sørger for at holde området så rent som muligt og sørger for, at hunden får en krave på, så den ikke kan slikke sig i området. Når østrogen påvirkning falder, îskrumperî slimhinden også og trækker sig tilbage til normal størrelse i skeden. Det er muligt at supplere med medicinsk behandling, men i den forbindelse er der også en risiko for at inducere en livmoderbetændelse.
Stadie 3 kræver altid operation, hvor man kan amputere den fremfaldne masse. Undersøgelser viser dog, at selv efter en vellykket operation er sandsynligheden for tilbagefald 65-100 % i næste løbetid.
På grund af det store tilbagefald anbefales det ikke at bruge disse tæver i avl.
Fagdyrlæge Helle Busk
December 2011